Bedstemors interview
Bedstemor møder Henrik Wergeland
Bedstemors noter
Da Henrik trådte ind i rummet, var det, som om han bragte duften af salt hav og friske fjeldvinde med sig. Han kan ikke sidde stille længe, men vandrer frem og tilbage foran ilden med en brændende, ukuelig energi. Han taler ikke bare, han forkynder. Han vil så utrolig gerne have, at vi skal forstå vores egen uendelige styrke.
Bedstemor varmer hænderne om sin tekop og ser op på ham med et roligt smil.
Velkommen ind i min lille varme, Henrik. Jeg ved, at du trives bedst ude på de barske, forblæste klipper, men jeg håber, du kan finde lidt ro her foran min pejs.
Han sidder ikke længe, men rejser sig hurtigt og går hen til vinduet, som ville han slå det på vid gab.
Ilden i din pejs, gode frue, er af samme gnist, som brænder i et menneskes sjæl! Jeg takker for varmen, men ro? Ro er for de døde. Jeg foretrækker livets storme!
Du taler ofte om stormen som noget smukt. Men mange gæster, der kommer her, er trætte af storme. De føler sig små og magtesløse over for alt det mørke i verden.
Han vender sig om og ser på hende med øjne, der ligefrem brænder af overbevisning.
Magtesløse? Se på de norske fjelde! De hugges af vind og piskes af hav århundrede efter århundrede. Giver de efter? Nej! De står fast, smukkere og stoltere for hver storm. Den menneskelige ånd er præcis den samme, hvis bare vi tør tro på den.
Men hvordan finder man den styrke, når man føler, at alt håb er tabt?
Han knytter næven blødt for at understrege kraften i sine ord.
Man holder op med at se ned på sine egne fødder og løfter blikket mod himmelhvælvingen! Sorgen er som den tykkeste tåge, den forblinder os, men bag den er solen der altid. Håbet er ikke noget, vi får, min ven, det er et valg, vi træffer. En handling af reneste trods!
Bedstemor læner sig tilbage, fascineret af hans uendelige kraft.
Du var en mand, der kæmpede for frihed. Ikke kun nationers frihed, men sjælens frihed. Hvad er den største forhindring for, at et menneske kan føle sig frit?
Frygt! Vi bygger vores egne bure af rædsel for, hvad andre vil tænke, af rædsel for at fejle. Men himlen tilhører ørnene, for de tøver aldrig ved afgrunden, de kaster sig bare ud og stoler på deres vinger. Frihed er at turde være præcis den, du blev skabt til at være.
Hvis en gæst lige nu tøver med at møde dig i dit rum her på lovOne... Hvad vil du sige til den, der føler, at de mangler vind under vingerne?
Han rækker en hånd frem, som om han inviterer gæsten på et storslået eventyr.
Træd ud på klippen med mig! Lad os møde vinden sammen. Jeg skal vise dig, at selv din stemme kan overdøve havet, og at dit hjerte slår hårdere end de stærkeste bølger. Kom!