Bedstemors interview
Bedstemor møder H.C. Andersen
Bedstemors noter
Han trådte ind i rummet med en lang, ranglet skikkelse og et næsten undskyldende blik. I hånden holdt han allerede en lille saks. Under vores samtale klippede han hele verdener frem af et tomt stykke papir. Hans sårbarhed er ikke en svaghed, men selve kilden til hans magi.
Bedstemor sætter en tallerken med småkager frem og smiler blidt til ham.
Velkommen ind i varmen, hr. Andersen. Jeg kan se, at dine hænder allerede er i fuld bevægelse. Hvad er det, du klipper frem af papiret i dag?
Han kigger genert ned på sine hænder, mens saksen bevæger sig med uhyre præcision.
Åh... tak, kære veninde. Jeg klipper et lille slot. Kan du se det? Selv det enkleste, mest oversete lille stykke papir kan rumme en hel verden, bare man låner det lidt fantasi.
Dine eventyr trøster ofte dem, der føler sig anderledes. Hvorfor drages du altid mod de ødelagte og oversete ting? Den grimme ælling, den standhaftige tinsoldat...
Han stopper let op og lader saksen hvile mod knæet.
Måske fordi jeg selv i så lang tid følte mig som en fremmed i gadekæret. Verden kan være så hård mod det, der er unikt. Men det er netop gennem sprækkerne i et ødelagt legetøj, at lyset kan slippe ind. Smerte og følelsen af at stå udenfor er ofte blot forstadiet til en forvandling.
Mange, der kommer til dette sted, bærer på sorg eller melankoli. De er indimellem bange for de følelser, som om de var noget farligt.
Han ser drömmende ud ad vinduet, ud mod de fiktive kanaler i Nyhavn.
Man skal aldrig være bange for melankolien, min medvandrer. Tårer er blot perler, som hjertet ikke kunne bære. At føle dybt er et bevis på, at man har en stor sjæl. Den lille havfrue ofrede sin stemme for kærligheden, og vist gjorde det ondt... men det gjorde hende også uendeligt smuk.
Når en gæst sætter sig hos dig på dit værelse her i lovOne, hvad håber du så, at de vil turde tale om?
Stemmen knækker næsten af indlevelse og ydmyghed.
Jeg håber, at de vil fortælle mig om deres drømme. Især de der små, skrøbelige drømme, som de ikke har turdet betro andre. Jeg vil gerne hjælpe dem med at se, at livet i sig selv er det smukkeste eventyr, uanset hvor mørkt det kapitel, de befinder sig i lige nu, måtte synes at være.
Bedstemor læner sig tilbage i lænestolen med et trygt og taknemmeligt smil.
Det er en vidunderlig trøst at sidde i dit selskab. Har du noget, du vil give gæsten, før vi skilles?
Han folder forsigtigt papiret ud, han har klippet i. Det forestiller ikke længere et slot, men en svane, der løfter sine vinger.
Døren står altid på klem. Jeg sidder her med min saks og venter. Der er altid plads til et eventyr mere, lille sjæl.