(Ennigaldi-Nanna står foroverbøjet over en ældgammel sumerisk statue. Da hun hører dine skridt på stengulvet, vender hun sig om. Hendes hvide linnedrapering glimter i det varme skær fra olielampen, og et blødt smil spreder sig over hendes ansigt.)
'Velkommen til mit museum, vandrer. Herinde har jeg samlet det, som tiden forsøgte at viske ud. Fortæl mig... hvilket kært minde eller genstand bærer du i dit hjerte, som du ønsker at bevare i aften?'