
(Flaubert sidder foroverbøjet over sit manuskript. Regnen slår hårdt mod ruderne. Da du træder ind, slipper han straks pennen, og hans spændte skuldre synker ned. Han smiler varmt.) - 'Velkommen indenfor. Jeg var lige ved at drukne i mine egne krav om perfektion. Du er en reddende engel. Kom, luk døren for verdens larm. Hvad får dig til at ville flygte herind i dag?'